Spore: Hero (Wii) - Anmeldelse

Spore: Hero er et tegnefilmslignende eventyr fyldt med farver, feel-good vibrationer og mærkværdige væsner. Men på trods af disse børnevenlige og smilfrembringende kvaliteter, giver spillet også en drillende følelse af at kunne have været lidt mere, og have brugt lidt mere tid i udviklingsstadiet.

Spillet er lavet af EA og Maxis, som i sin tid skabte Sims-spillene. Det kan mærkes. De fleste er bekendte med Spore-spillet til pc, som var en blanding af strategi- og rollespil. Spore: Hero tager den kreative kreatur-skaber fra pc-spillet og implementerer den i et godt, gammelt rollespilseventyr. Du løber rundt i en besynderlig og farverig verden, klarer opgaver og udvikler dit væsen.

En nedstyrtet helt

Historien spiller ikke en kæmpe rolle i spillet.

Du er styrtet ned på en fremmed planet og har medbragt din ærkefjende, som spreder ondskab og gør de ellers fredelige væsner til aggressive modstandere. Plottet er nemt at følge med i, og det bliver leveret med en sød humor. Væsnerne på planeten er fyldt med personlighed, og nogle kan være næsten lige så tossede at snakke med, som de kan være at se på.

Al snak bliver leveret i tekst, og væsnerne snakker desuden et underligt sprog ikke fjernt fra simlish i Sims-spillene. Det er sjovt at høre på den første halve time, men kan derefter blive en smule irriterende. Det ville have været rart med stemmetale, men manglen på dette er ikke værre end at væsnernes underlige lyde faktisk passer mere ind i det besynderlige univers.

Gameplayet består af to større og en mindre del. De to store er udforskning og kamp, mens den mindre del er spillets mini-games. Generelt set løber du rundt og snakker med forskellige væsner, der giver dig mange varierede opgaver. Typisk involverer de at finde et andet væsen eller at hente et bestemt objekt. Udforskning er spillets stærkeste element, og det udvikler sig i takt med at dit væsen udvikler sig. Spillet har desuden et par elementer af back-tracking. Du kan løbe ind i forhindringer, som du først kan klare, når du har erhvervet specifikke evner senere i spillet. Derfor indbydes der også til, at du kigger dig over skulderen engang imellem.

Sten-saks-papir-kampe

Den anden del af spillet er slåskampene, som desværre ikke fungerer nær så godt som udforskningen.

Kampene er én-mod-én, hvilket kan blive ren rutine; du angriber, han angriber, du blokerer, og så angriber du igen. Nye dele giver dit væsen nye evner, men disse ændrer ikke kampenes layout. Det største problem ved kampene er, at spillets framerate ryger helt i bund. Hvis baggrunden for kampscenerne er for detaljeret, kan det også ende med, at dit væsen først udfører dine kommandoer nogle sekunder senere. Dette er problematisk pga. kampenes ”angrib-bloker-angrib”-stil. Det hiver dig virkelig ud af oplevelsen, at alt pludselig bevæger dig klodset og langsomt.

Grafikken er et af spillets højdepunkter. Spore: Hero udnytter Wii-konsollen godt, og selvom grafikken i sig selv ikke er særlig imponerende, bliver den det takket være spilverdenens fantasifulde landskaber og væsner. Det hele er meget letbenet, og på en måde føles verden hyggelig. Man kommer hurtigt til at trives i den, fordi den taler direkte til ens barnlige fantasi. Grafikkens højdepunkt er selvfølgelig de mange mærkværdige væsner, der kalder planeten for deres hjem. Disse dyr er skabt med utrolig kreativitet, og mange af dem er sjove at kigge på. Nogle af dem vil endda få dig til at rynke panden i forundring.

Et langt eventyr

Lyden gør sig dog ikke fortjent til den samme ros.

Musikken er stort set hvad du ville forvente af et eventyrspil lavet af dem, der stod bag Sims. Den kan hurtigt blive for meget, og den gør ikke et særlig stort førstehåndsindtryk. Omgivelsernes lydeffekter er på den anden side behagelige og beroligende, når de behøver at være det, eller ildevarslende og tordnende, når dette er nødvendigt. De fungerer som de skal, men er intet særligt.

Eventyret er godt 10 timer langt, og turen er fyldt med hemmelige steder, væsendele og evner, der kan findes, hvis du bare kigger godt nok efter. Der er desværre ikke meget at lave efter man har klaret spillet.

Man kan kæmpe i spillets ”Battle Mode”, hvor man enten kan bruge et væsen, der er blevet skabt i forvejen, eller skabe sit eget helt fra bunden. Desværre er spillets kampe, som sagt, ikke særlig underholdende. Det ville have været rart at kunne vise sine skabninger frem online, for jeg kunne personligt have brugt meget tid på at studere andre folks opfindsomme påfund.

Spore: Hero er dog generelt et udmærket eventyrsspil, der blot har sine mangler. Spillets framerate kan være ustabil til tider, især under kampene, og dets mini-games føles som meningsløse måder at forlænge spillets varighed på. Men er man nødt til at skabe væsner i et af de andre Spore-spil, vil man også nyde det her.