Mikkel Winther // Tirsdag den 27. Oktober 2009
// Printvenlig version 
Excitebike vender tilbage
NES klassikeren Excitebike vender tilbage på Wii.
Excitebike er blandt Nintendos ældste og mest elskede serier, og nu har Nintendo annonceret at de genopliver den.
Excitebike World Rally er titlen på det nye spil, som bliver udgivet eksklusivt på WiiWare platformen. World Rally bibeholder alle de klassiske elementer fra det originale spil, men denne gang med muligheden for at manipulere med miljøet som dets åndelige efterfølgere, Exite Truck og Excite Bots, introducerede.
Udover de nye gameplaytilføjelser, så bliver Excitebike World Rally også udstyret med online multiplayer, samt muligheden for at spilleren kan lave egne baner. Grafisk vil spillet bevare dets gamle 2D udseende, dog med en masse nye grafiske tilføjelser.
Excitebike World Rally udkommer i november måned på WiiWare.
Kilde: Nintendo Week
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Du kan oprette dig som bruger her